Lad mig hjælpe din hest med holdbare resultater

Hvordan foregår den alternative behandling?

Hver behandler sin værktøjskasse

Jeg arbejder med kinesiologi, altså en ganske simpel muskeltest, hvor man egentlig kun kan få ja eller nej.

Derfor handler det meget om at stille de rigtige spørgsmål. Jeg bruger mig selv om surrogat, altså en slags stedfortræder og oversætter, når jeg arbejder – fordi det for at sige det helt ærligt, er det nemmeste og hurtigste for mig.

Og som enhver anden behandler har jeg udviklet mine egne metoder og præferencer. Derfor kan jeg også anvende det, jeg kalder fjernakkupunktur (se billede nedenfor) og i enkelte tilfælde kontakter jeg hesten telepatisk.

Læs mere om fjernbehandling nedenfor eller ring allerede nu på telefon 31 17 11 33.

Genskab balancen

En ligesidet trekant består af tre lige store sider. Hvis en side er kortere end de andre, bliver trekanten skæv – så det er den balance, vi hele tiden tilstræber i hesten; at de tre sider, om man så må sige, er lige lange. De tre elementer, jeg arbejder med er hestens;

  • biokemi
  • struktur
  • følelsesliv

Biokemien genoprettes med vitaminer, mineraler, mælkesyrebakterier eller årstidsbestemte frugter eller grøntsager. Struktur kan genoprettes med massage af punkter, fjernakupunktur eller strygninger. Følelselseslivet kan handle om chok, traumer eller adfærd, som hesten har haft en uhensigtsmæssig reaktion på.

EKS: Et eksempel på det ovenstående kan være en hest, der gentagne gange bliver stresset fx i en træningssituation, og det store antal stresshormoner, der skabes i situationen, forbruger en overnormal portion af fx C-vitamin.
Hvis tilstanden er sjælden, og hesten kan nå at genoprette sin egen balance, er der ikke noget problem. Men kommer hesten for ofte i den situation, kan det resultere i vitamin-mangel, der bliver mere og mere udtalt, og på langt sigt kan dette give problemer med udtørring, som igen giver allergi, da udtørring giver tørre og stressede slimhinder, der ikke kan bekæmpe allergener.

Hvordan foregår det?

Fjernbehandling er ikke bare mulig – det er også praktisk. Langt de fleste af mine behandlinger foregår faktisk på afstand.

Det betyder, at vi hurtigt kan komme i gang med behandlingen. Det betyder også, at jeg kan arbejde på din hest, selv om du eller hesten er optaget til anden side.

Og det betyder selvfølgelig, at jeg kan arbejde, selv om din hest står et sted i landet, som ikke lige er i nærheden af mig.

Efter den første samtale sender du et billede af din hest, som jeg så arbejder ud fra. Når jeg har stillet ind på hesten og fået så mange informationer fra den, som det er muligt, sender jeg dig en rapport med mine anbefalinger og de ting, jeg foreslår at du indkøber til din hest.

Jeg kan også komme forbi

Det er ikke sådan, at jeg ikke vil kigge ud til hest – men besøg i Jylland og på Fyn kræver lidt mere – både i tid og planlægning – så her lægger jeg besøg sammen. Er det afgørende for dig, at jeg kommer forbi din hest i forbindelse med behandlingen, så giv mig gerne et kald eller book din tid her (evt. via ventelisten) og så finder vi også ud af det.

Tilbagemeldingen til dig indeholder elementer som dem, du ser til højre.

Den vil også typisk indeholde en indkøbsliste, af de ting, du med fordel kan supplere hestens diæt med i nogle uger fremover.

Endelig kan vi tage en snak om et eller flere følelsesmæssige elementer, jeg har identificeret, og min erfaring er, at mine klienter bliver meget lettede, fordi de nu pludselig forstår eller kan forklare en adfærd, som de har gået og tænkt over.

Enkeltbehandling og/eller forløb

Sygdom, der er blevet bremset med antibiotika eller binyrebark er ikke væk fra kroppen, men blot sat på pause, og hesten har sværere og sværere ved at fremkalde et naturligt sygdomsforløb.

Min erfaring er derfor, at behandling ikke gjort med én gang, men at hesten skal have tid til at reagere på behandlingen og forholde sig til flere lag i sygdommen.

Derfor arbejder jeg helst i forløb – idet er det mest fair for hesten, for dig og for mig, som behandler, der også har mest ud af at vi får hesten så rask og glad som muligt.

Tidligere
Næste

Kan alle heste behandles?

Jeg ville ønske, jeg kunne sige ja. Uanset om man vælger konventionel eller alternativ behandling, kan man ikke give nogen garantier. Men vi kan gøre det så godt, vi kan.

Uanset hvad type behandling det er, er der aldrig 100 procents garanti for helbredelse – ligesom ved konventionel medicin. Det kan være alderen, overdreven medicinforbrug eller en svækket konstitution, der gør, at din hest ikke tager imod behandlingen.

I og med at vi arbejder med ikke-invasive midler, kan man aldrig påføre hesten mere skade – dog kan man i perioder opleve en midlertidig forværring af symptomer, fordi vi går ind og forstyrrer status quo.

De fleste heste reagerer dog meget hurtigt og positivt på behandlingen – de har jo ikke holdning til, om det virker eller ej.

Nogle spørgsmål?

Benyt kontaktformularen til højre og jeg vil vende tilbage.
"Vivian har igennem en periode fra efteråret 2016 og frem til nu behandlet flere af mine heste med særdeles godt resultat. Luftvejslidelser og nedsat fordøjelse ect. Hvis nogen ønsker yderligere og nærmere forklaringer så kontakt mig gerne. Uden Vivian tror jeg ikke min ene hest var kommet ud på den anden side efter en krads og langvarig virus infektion med host og luftvejs problemer. hesten er siden sommeren 2017 helt medicin fri og luftvejene ok. Stor tak til viv."

Elisabeth R.

Send en besked

Seneste nyt

Følg med i det seneste nyt på min Facebook side, hvor der løbende tilføjes nye billeder, opdateringer, m.m.

Klik på knappen nedenunder for at gå direkte til min Facebook side.